VENTELISTER
TIL DRESSURHOLD
Ønsker du at starte til ridning skal du først skrives på ventelisten til et ridehold.
Dette gør du ved at sende en e-mail til rideklubben på følgende e-mail adresse: bnr@bnrrideklub.dk
Din e-mail skal indholde følgende oplysninger: Fulde navn, fødselsdato, højde, vægt, niveau, specielle behov, telefon nummer og ønsker til hvilke dage/tider du kan ride.
Du vil modtage en mail fra klubben hvor vi bekræfter at vi har modtaget din e-mail og herefter er du på ventelisten.
Derefter er det bare at vente på af klubben kontakter dig enten via mail eller mobil og tilbyder dig en prøvetime.
Ventetiden på hvornår der kommer en ledig plads til dig afhænger af flere faktorer og det er derfor svært for os at sige hvor længe du skal vente, men vi håber ligesom dig at ventetiden går hurtigt.
TIL SKAB
Ønsker du at leje et skab skal du først skrives på ventelisten til et skab.
Da du allerede er medlem af klubben kan du skrive dig selv på venteliste via "klubmodul".
Du skal blot tilmelde dig det gratis hold der hedder "VESK" og når det bliver din tur til at leje et skab vil du blive kontaktet af rideklubben.
TIL SPRINGHOLD
Ønsker du at starte på et springhold skal du skrives på ventelisten til springhold.
Da du allerede er medlem af klubben kan du skrive dig selv på venteliste via klubbens hjemmeside.
Du skal blot tilmelde dig det gratis hold der hedder "VESP" og derefter er der kun at vente på at du bliver kontaktet af rideklubben.
Vær opmærksom på at du i forvejen skal være tilmeldt mindst ét dressur hold om ugen for at kunne komme i betragtning til en plads på springholdet.
Ydermere skal du være rutineret nok til at kunne styre hesten sikkert rundt på banen.
Denne venteliste fungerer ikke, som de andre ventelister hvor man får pladsen når man bliver nummer 1 på listen. Denne venteliste fungerer således, at når du først er på listen kan du komme i betragtning til en plads på et springhold, såfremt underviseren udvælger dig. Underviseren går efter den rytter der matcher den ledige hest bedst og har rutine nok til at kunne styre denne sikkert rundt på banen.