HESTEPASSER
🐎Hvis du ønsker at tage ansvar og stifte bekendtskab med hvad det kræver at passe en hest, samtidig med at du knytter et tæt bånd til den, så er heste passer ordningen måske noget for dig.
🐎For at blive hestepasser skal du være medlem af rideklubben, og være motiveret for at yde dit allerbedste i udførelsen af dine passer opgaver. Samtidig er det vigtigt at du er stabil i dit passer arbejde, samt hjælpsom overfor andre i stalden og villig til at springe til hvor der er brug for det.
🐎Før du melder dig som hestepasser skal du (og dine forældre) have overvejet om du kan møde stabilt op, bruge halvanden time i stalden på dine passer dage, hvilken hest du kunne tænkte dig at passe, samt hvor mange og hvilke dage du kan passe. Hvis du endnu ikke har fysikken og/eller er rutineret nok til at varetage passer opgaverne, er det muligt at blive hestepasser, såfremt man har fuld forældre opbakning til stede i stalden.
Kontakt din underviser for at hører hvad dine muligheder for, at bliver heste passer er.
🐎1-2 gange om året afholder vi passer lejre med overnatning (det er valgfrit om man sover der eller ej) Det er GRATIS at deltage. Man betaler selv for aftensmad - vi bestiller samlet grillmad, morgenmad sørger vi for. På disse lejre laver vi sjove aktiviteter, konkurrencer med og uden heste (på disse lejre bliver der ikke redet), vi skal passe hestene, stalden og bare rå hygge.
🐎Arbejds opgaver for at være hestepasser:
- Strigle
- Rense og vaske hove
- Vaske hale og ben (efter behov)
- Udmugning af boks (tøm trillebøren i møddingen, sæt redskaber på plads, fej og ryd op efter dig selv på staldgangen og ved møddingen)
-Give træpiller hvis information om dette er givet.
- Opvejning af 2 poser grovfoder, vejet af efter den kg. anvisning, der står på hestens boks tavle (fej og ryd og ryd op efter dig selv i laden - dette er kun i perioder, hold dig opdateret på passer tavlen og Facebook gruppen)
- Tjekke hesten for sår, skader og sygdom (giv besked til underviseren)
- Pudsning af hestens udstyr (1 gang ugentlig, brug sæbe og fedt)
- Hold dig altid opdateret på info tavlen i stalden og på facebookgruppen "BNR HESTE PASSER"
🐎OBS. En hestepasser kan ikke bare holde fri, for hesten skal jo passes selv om man skal noget andet. Det betyder selvfølgelig ikke, at man ikke kan tage på ferie eller være så uheldig at blive syg. MEN man skal tage ansvar og finde en som kan komme og passe hesten for en. Præcis som hvis det var ens egen hest. Derfor er det vigtigt at skabe relationer i stalden og være en god ven, som hjælper de andre i stalden hvis de har brug for hjælp.
🐎Afbud:
Hvis du bliver nødt til at melde afbud, så SKAL du finde en anden hestepasser/medlem, som har fysikken og rutinen til, at varetage dine passer opgaver.
I NØDSTILFÆLDE kan du sende en sms til rideskolens mobil på 21364048 med hvilken hest det drejer sig om.
🐎Opsigelse:
- Ønsker du at stoppe som hestepasser skal dette gøres med en uges varsel fra den første dag i ugen.
- Rideskolen kan opsige dig som hestepasser med øjeblikkelig varsel, såfremt du ikke passer dine opgaver eller ikke overholder sikkerheds reglementet.