LEJE AF SKOLEHEST
Rideklubben har i perioder mulighed for at tilbyde rutinerede letøvede og øvede ryttere at leje en skolehest.
Dette sker ved at en af vores undervisere tager kontakt til den pågældende rytter og giver denne tilbuddet om at leje en hest.
Konceptet går ud på at gøre det muligt for equipagen at udvikle et stærkt bånd, og give rytteren mulighed for at udvikle sine
kompetencer og erfaringer, sammen med hesten.
Hestene som udlejes vil oftest være ungheste, projekt heste, stævneheste eller genoptræningsheste.
Når man lejer en hest skal man være villig til at ligge en del timer i hesten, da man både står for den daglige pasning af denne (Hestepasser)
og træning. Træningen af hesten vil ske i samråd med underviseren og under opsyn, samt lejer og underviser løbende skal udveksle deres tanker og erfaringer.
Træningen af hesten kan f.eks. være jordarbejde, longering, miljø træning eller ridning.
Selv om hesten er lejet ud er det muligt at den stadig skal gå i rideskolen, og derfor er det muligt at man får uddelt faste træningstider af underviseren.
Medmindre andet er aftalt med underviseren holder både hest og rytter fri på ferie/lukkedage.
Står hesten syg eller skadet erstattes tabt ridning ikke.