KLUBSTÆVNER PÅ HJEMMEBANE
Rideklubben afholder løbende E og D klubstævner, hvor klubbens egne ryttere og equipager udefra andre klubber kan deltage.
Det er både udfordrende og lærerigt for equipagen, at starte klubstævner, især da hesten måske kan få lidt ekstra tænding når den ser sine vante omgivelser blive pyntet op og der kommer fremmede heste på mariklen.
Ønsker du at starte klubstævner skal du først have godkendelse af din underviser, hvis du får godkendelse skal du aftale både hest og klasser med denne.
For at kunne starte klubstævner er forældre opbakning på dagen påkrævet og det kan være en god ide at have en hjælper.
Rideklubbens undervisere vil være til stede på stævnepladsen, så de kan hjælpe deres ryttere og se dem ride deres klasser. Da underviserne ofte har flere ryttere der skal starte de samme klasser, er det nødvendigt at rytteren kan klare sig selv på opvarmningsbanen.
Tilmelding til denne type stævner kræver at rytteren har en profil på DRF-GO, rytterlicens for at kunne starte D stævner, samt at rytteren er påklædt i overenstemmelse med DRF´s disciplinreglementer. Rytterlicens kan købes via sin profil på DRF-GO.
Vær opmærksom på, at der skal betales for leje af hesten til rideklubben. Dette betales via klubmodul, under events.