DELTAGELSE TIL STORE HESTE DAG


Første weekend i september måned deltager rideklubben hvert år med flere equipager til Store Heste Dag, der afholdes på Roskilde dyreskuepladsen.
Equipagerne (og hjælpere) overnatter på dyrskuepladsen fra fredag til søndag og i løbet af weekenden deltager equipagerne i alt fra dressur stævner, springstævner, mønstring, agility og Danmarks mesterskaberne i grooming. 
Equipagerne bliver udvalgt at klubbens undervisere i løbet af årets første måneder og allerde i april måned begynder planlægningen for weekenden.
Er man blevet udvalgt til at deltage til Store Heste Dag skal man forberede sig på at der følger en del udgifter med. Hvor af de fælles udgifter bliver fordelt imellem deltagerne. Der skal blandt andet betales for transport af hestene, foder, equipagernes udstyr, telte og lignende. Ydermere skal der betales leje for teltpladserne hvor deltagere og hjælpere skal overnatte, for opstaldning af hestene og for diverse stævne klasser deltageren skal starte.Rideklubbens undervisere vil være til stede på stævnepladsen, så de kan hjælpe deres ryttere og se dem ride deres klasser. Da underviserne ofte har flere ryttere der skal starte de samme klasser, er det nødvendigt at rytteren kan klare sig selv på opvarmningsbanen.
Tilmelding til denne type stævner kræver at rytteren har en profil på DRF-GO, rytterlicens for at kunne starte D stævner, samt at rytteren er påklædt i overenstemmelse med DRF´s disciplinreglementer. Rytterlicens kan købes via sin profil på DRF-GO.
Vær opmærksom på, at der skal betales for leje af hesten til rideklubben. Dette betales via klubmodul, under events.

Uanset om man er deltager, hjælper eller besøgende er Store Heste Dag en stor oplevelse i hesteverdenen!
Hold i dag

Følg med

Nyheder - Vis alle

Events - Vis alle

Instagram